IMG_166024562501.JPG

”Vi vil have mere mere indhold om tendenser, ledelse og først og fremmest rådgivning, der kan forbedre branchens bundlinje.”

Sådan lød det, da HORESTA – hovedorganisationen for hotel-, restaurant- og turisterhvervet – spurgte medlemmerne om deres ønsker og forventninger til HORESTA. Og sådan lød det, da HORESTA kom til Datagraf Communications med et ønske om at få udviklet sit branchemagasin VISITOR.

Nyt koncept og design 

Indhold og design bliver produceret af Datagraf Communications i tæt samarbejde med HORESTA, og begge dele blev en del af udviklingsforløbet. En proces, HORESTA’s kommunikationschef, Henrik Messmer, beskriver således:

- Datagraf greb bolden, og i løbet af kort tid havde vi et bud på udvikling af VISITOR, som lå meget tæt op ad vores behov. Det var en klar styrke ved processen, at den tog kort tid, og at Datagraf forstod at afkode vores ønsker og omsætte dem til en ny konceptbeskrivelse og et nyt design.

Vil du vide mere?

morten-jensen-lindegaard.jpeg
Morten Jensen

Kontaktdirektør

+45 33 77 88 10

+45 27 20 30 47

morten.jensen@datagraf.dk

Vi har fået rigtigt godt med- og modspil, og især det sidste er afgørende, når man som organisation skal have tryktestet sine forestillinger om, hvad et godt magasin er.

Design understøtter den gode læseoplevelse

- Vores nye design har klart løftet VISITORs udtryk og understøtter i højere grad den gode læseoplevelse. Det er mere stringent og stramt, og det matcher vores målgruppe, der som aktører i oplevelseserhvervene er mere bevidste end de fleste om, hvorvidt vi formår at følge med tiden og forny vores udtryk, siger Henrik Messmer.

Et nyt indholdskoncept blev udviklet, og VISITOR fik nye, varierende formater med ét fælles udgangspunkt: bundlinjen!

Inspiration til forbedret bundlinje

Hvad enten VISITOR præsenterer læseren for trioen bag Kadeau, skriver om udviklingen på betalingsmarkedet, interviewer en international anerkendt arkitekt om indretningen af hotellobbyen eller afdækker tendensen med mindre kød på tallerkenen, handler det om at give branchen indsigt og inspiration til at forbedre forretningens bundlinje.

- Det har været en utrolig spændende proces at samarbejde med Datagraf om at udvikle VISITORs redaktionelle linje. Vi har fået rigtigt godt med- og modspil, og især det sidste er afgørende, når man som organisation skal have tryktestet sine forestillinger om, hvad et godt magasin er. Med vores nye redaktionelle linje på plads har vi nu et fælles kompas, vi kan navigere efter, når vi i vores fælles redaktionsgruppe udvikler ideer og omsætter dem til læseværdige historier, siger Henrik Messmer.

Om Horesta

HORESTA er hovedorganisation for hotel-, restaurant- og turisterhvervet.

HORESTA kommunikerer internt og til omverden via en bred vifte af kanaler.

Udover www.horesta.dk, udgiver HORESTA branchemagasinet VISITOR, som distribueres til hele hotel-, restaurant- og turisterhvervet samt til andre, der har tegnet abonnement på bladet.

www.horesta.dk